Hendrinksholm Skole og SFO har fået tildelt og hejst det grønne flag af Friluftsrådet for vores fælles indsats med Skolehaver i skoleåret 2021-2022 med fokus på teknologi og innovation.
Rødovre Lokal nyt i uge 33:
Skolehaver Grøn Skole 2021-2022
Skolehaver Grøn Skole!
Hendriksholm Skole er tilmeldt Grøn Skole i skoleåret 2021-2022 med temaet skolehaver. Samarbejdet igangsættes via Grøn Skole. Og med Temaet Skolehaver.
Formålet med skolehaven og udeskolen på Hendriksholm Skole er, at vi i fællesskab vil igangsætte og tage aktiv hånd om samfundets klimaudfordringer og sundhed. Vi vil i fællesskab arbejde for FN’s 17 verdensmål og for bæredygtig udvikling. Det er den mest ambitiøse plan, som verden nogensinde er gået sammen om. Alle verdens lande har nemlig vedtaget, at det er de mål, som skal være indfriet inden 2030.
Børn og unge skal udvikle en forståelse for samspillet mellem mennesker og naturen, biodiversiteten, klimaudfordringer, kostens betydning for vores sundhed, trivsel og livskvalitet. Børn og unge skal have en aktiv rolle i fremtidens løsningsmuligheder.
Grønt råd
Det Grønne Råd er kernen i Grøn Skole-programmet og står for at diskutere nye ideer til grønne tiltag og for at organisere miljøarbejdet på skolen.
Det Grønne råd består af udvalgte elever fra 2.- 4. og 5. årgang, SFO samt elever fra Rettighedsrådet. Et vigtigt element i Grøn Skole-programmet er, at eleverne informerer om deres grønne erfaringer og involverer sig i den bæredygtige udvikling.
Målet er at udvikle en skolehave, en udeskole og et materialedepot, som tilgodeser elevernes undersøgende undervisningstilgang til fagene på tværs af klassetrin, skolen, SFO og forældregrupper.
Skolehavens beliggenhed er på taget af Nørrekærs butikscenter (Nørrekær 1 B, 2610 Rødovre). Skolehaven er et samarbejde med Boligselskabet AKB / KAB Rødovre, hvor skolehaven er på taget i bymiljøet. Et grønt tag er et tag, der anvender levende planter i det øverste lag af tagfladen og medvirker til en positiv biodiversitet.
Med venlig hilsen
Grønt råd og Rettighedsrådet
Lærer: Jacob Møller Rasmussen
Lærer: Rikke Pedersen-Jagd